Fra ler og sandkorn i en to millioner år gammel aflejring i Kap København-formationen i Nordgrønland har et internationalt forskerhold med danske dna-detektiver i spidsen fundet dna-spor, som afslører et varmt økosystem rigt på dyr og planter fra en svunden tid. Den nye viden giver et fingerpeg om, hvordan de nuværende klimaforandringer kan forvandle økosystemerne i Arktis.