Efter en hændelse på Storebæltsbroen i forrige uge har Havarikommissionen sendt en advarsel til deres europæiske samarbejdspartnere om, at lås til godsvogn kan udløses selvom den ikke er defekt. DB Cargo Scandinavias talsmand pointerer, at de farlige situationer opstår på Storebælt på grund af vinden. Der var risiko for, at en trailer rev sig løs fra et godstog, da det forrige uge kørte over Storebælt – ganske som det skete ved dødsulykken i 2019. Havarikommissionen advarer de europæiske sikkerhedsorganisationer om, at en lås til godsvognen kan udløses, selvom den ikke er defekt.