Det burde ikke være en opgave for Red Barnet at dele mad ud til fattige familier i en velfærdsstat som Danmark, mener organisationens generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen. Men under coronakrisen var der stort behov for det nødberedskab, som Red Barnet oprettede i Danmark. Her lever omkring 61.000 børn under fattigdomsgrænsen.