Først får man øje på en enkelt. Så to mere. Og når øjnene først er indstillet på dem, ser man dem alle steder i byen - handskerne. Billederne er taget i løbet af et par dage i indre København, på Nørrebro, på Vesterbro og på Frederiksberg. I parker, på gader, foran butikker ligger de – som singler og i par. Smidt, tabt, efterladt. Vores tilværelse ændrede sig pludseligt. Og vores behov. Og vores affald.