Ved en tilfældighed i 1947 blev Iboja Wandall-Holms hånd symbol på planen for Danmarks hovedstad. Planen gælder stadig med hendes hånd som omrids. Hun sad i dødslejren Auschwitz og har mærket det forrige århundredes værste forbrydelser, men formået at bevare troen på humanismen. Den samme humanisme, som arkitekterne dengang lagde i Fingerplanen med et mål om natur i byen og kort afstand mellem hjem og arbejde.