Efter Anden Verdenskrig var der en stærk tro på, at den nordiske velfærdsstats model var så robust og tiltrækkende, at den kunne integrere alle ’fremmede’. Det troede professor i europæisk idéhistorie Uffe Østergaard også – men det gør han ikke længere. I dette essay beskriver han sin bevægelse væk fra ideen om multikulturalisme til ønsket om at bygge mure rundt om Europa.
