I det nordøstlige Ohio ligger tomme stålværker forladte hen og vidner om et industri-USA, der gik ned med et brag. Folk i Youngstown er vant til at tabe. Derfor lytter de, når præsidenten kommer til byen med kufferten fuld af løfter om, at byens storhedstid snart vender tilbage.