For syv år siden stoppede Michael Bundesens tid som Shu-bi-dua-forsanger brat på grund af to blodpropper i hjernen. Bandet er dødt, men han fik ikke lov til selv at begrave det. I anledning af sin nye bog, ’Alting har en ende’, fortæller han Politiken om rollen som bandpræsident, den manglende anerkendelse fra anmelderne samt savnet af at stå på en scene. Og håbet om at komme på den igen.