Sisu tog imod de forsvarende Danmarksmestre fra Hørsholm 79ers i søndagens sene kamp.
Hørsholm var favoritter til at vinde kampen og de har også et stærkt hold med gode danske spillere suppleret af 3 udenlandske profiler.
Som ventet kom Hørsholm godt fra start og Sisu kommer ikke rigtig i gang. Hørsholm vinder perioden 8-23.
Anden periode er samme sag og Hørsholm går til pause med cifrene 15-43.
Efter pausen ser det ud som om at Sisu får lidt mere energi kommer til kurven, dette udløser en del straffekast og 3. periode ender 14-19.
I 4. periode står cifrene mere lige Hørsholm og begge hold spiller bredt. Perioden enden 15-17 og sejren til Hørsholm 79er bliver på 44-79.
Der var i kampen debut til Debra Linnet en af Sisus tidligere ungdomsspillere der efter en pause er vendt tilbage som seniorspiller.
Der er vel egentlig ikke så meget at sige om kampen. Det virker som om, at Hørsholm er en klasse over resten af holden i DL, og har bredde, rutine og tre dygtige udlændinge. Det er god læring for de andre hold og i dag var det så et ungt Sisu hold, som stod for tur.
Næste kamp for hjemmeholdet er i kommende weekend, hvor damerne skal en tur til oprykkerne fra BMS Wolfpack, som er kommet godt for start, også med et ungt spændende hold.
Topscorer i dagens kamp blev Cejay Nofuente SISU og Gritt Ryder fra Hørsholm 79ers. Begge spiller scorede 13 point.