Dagens forside handler om, at Danske Døves Ungdomsforbunds magasin allerede i 2012 lavede en guide til, hvordan døve misbruger tolkeordningen. Magasinet advarede samtidig Københavns Kommune om, hvor let det er at svindle. Men ingen reagerede. Historien kommer dagen efter, at Politiken kunne afsløre, at døve og tegnsprogstolke mistænkes for i årevis at have bedraget de offentlige kasser for millioner af kroner.