Når jeg hører regeringen og politikere udtale sig om Danmarks udsatte boligområder, bliver jeg vred over, hvordan alt går op i medianindkomst, arbejdsløshedstal og overførsler. Det er tallene, der gør, at man nemt kan afskrive stederne som nogle, hvor ingen kan bo og have et godt liv.