Sidste lørdag spillede en række danske og internationale dj’s på den legendariske berlinertechnoklub Berghain. En klub, hvor festen foregår over flere dage, hvor man danser som en lysvågen søvngænger og både finder og mister sig selv i løbet af natten og morgenen. Vi var med.