2 kampe spilles der i DL i weekenden og coach for 79ers Jesper Krone kommer her med sit bud på de 2 kampe.
Lemvig Basket - BK Amager (lørdag kl. 14:00)
En kamp som er mellem top og bund. Amager er bedre end Lemvig på alle positioner, så de burde tage en sejr med hjem til Amager, men måske har Lemvig tanket lidt selvtillid ovenpå deres seneste kamp mod Hørsholm.
Amager har en ny amerikaner som måske får sin debut. Det vil give dem endnu flere strenge at spille på, så jeg tror på en sikker Amager sejr.
Amager +15
SISU - Aabyhøj IF (søndag kl. 14:00)
Et opgør mellem to meget unge mandskaber. Sisu har mistet Ida TP, hvilket kan give nogle udfordringer for Sisu. Men det vil give chancen til andre unge danske spillere.
Åbyhøj tager til Sjælland som favorit. De har en flok dygtige og aggressive spillere med Alberte Rimdal som toneangivende.
Jeg tror på en Åbyhøj sejr på +10.