26.oktober 2020 om morgenen slog præsten Thomas Gotthard sin hustru, den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen, ihjel, kort efter at hun havde afleveret deres to børn på 7 og 10 år i skole. I bogen ’Dem vi stolede på’ fortæller Politikens journalist Line Vaaben historien set gennem øjnene på hendes nærmeste. Om deres møde med omgivelserne, retssystemet og ikke mindst kommunen, da det viser sig, at Maria From Jakobsen er blevet slået ihjel. I dette boguddrag besøger Maria From Jakobsens familie de steder i Frederikssund, hvor hun blev slået ihjel, og hendes mand efterfølgende bortskaffede hendes døde krop.