Gennem 20 år har pædagoger på det anerkendte børnehjem Bøgholt udsat børn og unge for overgreb og systematisk vold. Nu fortæller tidligere anbragte, at ledelsen i mere end et årti ignorerede deres råb om hjælp. Den daværende forstander afviser kritikken og mindes ikke at have modtaget de advarsler, som de tidligere anbragte børn beretter om.