Engang var der lossepladser overalt i Danmark. Det stoppede i 1970’erne, da de åbne lossepladser blev forbudt. I dag sorterer vi vores affald i stadig flere fraktioner og arbejder på at genbruge så meget som muligt.Men lossepladserne er stadig derude. Der findes over 3.000 af dem, og fra nogle siver der giftige stoffer ud i grundvandet.De tidligere lossepladser er i dag oftest dækket til og forvandlet til rekreative områder eller græsning, da jorden er for forurenet til at bygge på. Graver man et lille stykke ned, dukker de op – resterne af plastik fra dengang. Næsten unedbrydeligt. For evigt.Låget til Flora-margarinen, Cirkel Kaffe-posen og de øvrige plastikfund er gjort af kampagnemedarbejder Martin Kjær Lange fra The Why Foundation, som arbejder med oplysning om menneskerettigheder og miljø og for tiden har fokus på plastik.»Affaldet ligger i lag, og jo dybere man graver ned, jo mere plastik finder man. Til sidst når man ned til nogle lag, der bare består af stakke af plastikposer«, siger han.