Selv om kulturinstitutioner, højskoleelever og nogle offentligt ansatte nu har fået en dato at forholde sig til, kan åbningsplanerne alligevel blive rykket både frem og tilbage, alt afhængig af hvor i landet man bor.Da der i øjeblikket er store regionale forskelle i udbredelsen af coronavirus, skal partierne ved hver overgang til en ny fase drøfte, om åbningen skal differentieres mellem landsdelene. Sådan lyder det i aftaleteksten, som regeringen og alle Folketingets partier natten til fredag blev enige om.Det er noget, blandt andre SF har presset på for.»Hvorfor skulle rådhuset i Tønder ikke kunne åbne, hvis der ikke er nogen smitte i Sønderjylland? Det er ikke sådan, at folk kører fra København til Tønder for få behandlet deres sag. Det kan de slet ikke«, siger partiformand Pia Olsen Dyhr.