Politiken har gennem tre år fulgt en kontakt, som har tætte relationer til udsatte og kriminelle unge i Sverige. Gennem kontakten har vi fået unik adgang til teenagere, som er en del af et vildtvoksende, kynisk og bevæbnet ungdomsmiljø i landet. I denne artikel skal du møde den 19-årige Yusuf, en af de ældre, som betaler yngre drenge for at sælge narko og afstraffe andre.