Vi befinder os ikke bare i en førkrigstid. Danmark er allerede i krig, mener den tidligere jægersoldat Lars Møller, der jævnligt viser rundt i den nedlagte regeringsbunker Regan Vest i Himmerland. Her sælger den kolde krig svimlende mange billetter. Den urolige verdenssituation betyder, at ét spørgsmål går igen på alle rundvisninger: Kan bunkeren tages i brug igen?