På Hillerødmotorvejen forsøger 4.400 bilister på en almindelig morgen mellem kl. 7 og 8 at navigere sig til København igennem, hvad forskere kalder ’kritisk trængsel’.Det er stop-and-go-trafik. Pludselige opbremsninger, der ruller ned igennem trafikken og sætter den i stå. Hundredvis af små kritiske situationer, når folk forsøger at skifte bane og presse sig igennem.Men hvis 900 af bilisterne holder hjemmearbejdsdag eller kører sammen, vil resten kunne køre med 100 km/t.