Lüneburg er historien om et salteventyr, der gjorde byen til rig og magtfuld hansestad. Samtidig er den en af få nordtyske byer, der undgik bombning under Anden Verdenskrig, og som derfor har en intakt middelalder bymidte med smukke gavlhuse og bindingsværker, der spejler sig i flodens vand. En idyl, der næsten kun brydes af debatten om byens hypermoderne universitetsbygning.